Velkommen til Havbassen
I 2023 var vi med i Skagen på det fine projekt omkring mærkning af Tun i samarbejde med DTU .
( 247 cm lang og ca 238 kg)
Tunprojekt i Skagen 2022
Ankommet til Skagen torsdag den 18.08.2022 omkring kl. 14.30
Antal sømil fra Grenå var 90 sømil. Overnattede i Øster Hurup på vejen.
En rigtig fin tur herop. Projektet startede lørdag og der var som altid tunfeber.
Pga. vind kom vi først ud mandag og fik en halv dag. Tirsdag og onsdag var rigtig fine dage men uden tunfisk på Havbassen. Torsdag lå vi i havn igen, så i morgen satser vi på Tunfisk til Havbassen.
Fredag morgen sejlede vi ud kl 06.00 og fiskede makreller. Bagefter sejlede vi de 30 sømil ud til fiskepladsen. Med godt teamwork fik vi hurtigt sat grejerne. Efter ca 1/2 time kom hugget og så var der stor aktivitet med både jubel, råberi og vand i øjnene.
Alle følelser blev sluppet fri på en gang oven i hinanden. Efter ca 40 minutters fight
fik vi den ind og kaldte på mærkebåden. Den blev mærket og sat ud igen
Den målte 258 cm og vejede 272 kg. En kæmpe oplevelse igen.
Vi har tit talt om at tage en tur på Mariager Fjord,- det skulle være så flot.
Nu skulle det så ske. Efter arbejde sejlede vi fra Grenå Havn og kl. 21.00 blev broen i Hadsund åbnet. Turen fra indsejling og ind til Hadsund sker gennem smalle sejlrender zig zag imellem Øer med mange fugle. Ca kl 23.00 havde vi fundet en plads i Mariager Lystbådehavn. Mariager By er en mindre købstad bygget i begyndelsen af 1400 tallet op omkring byens Kloster. I den gamle bymidte er husene skæve og vejene af brosten med duft af mange roser. Mariager er kendt som rosernes by. Vi mødtes med Poul´s søster og mand der lå i telt på Mariager camping. En rigtig fin campingplads.
Tur på Mariager Fjord i uge 25 2022
På den gamle postgård spiste vi æggekage til frokost, og bagefter blev vi vidne til Rosens optog. De udnævner hvert år en ung pige som årets rose og denne dag var der optog med hende i hestekarret og den lokale garde spillede bagved. Målet var hallen hvor den nuværende så skulle give stafetten videre til en ny person.
Næste havn var Hobro. Turen derind til var utrolig flot med høje skrænter til begge sider. Aller øverst til styrbord lå Bramslev bakker med campingpladsen. Lystbådehavnen ligger lidt uden for byen og vi havde ikke cykler med så vi sejlede ind til den gamle båd og fiskerihavn. Her fandt vi en plads ved broen og blev budt velkommen af nogle af havnens folk. Gik en tur på kulturbroen,- var oppe i udkigstårnet der også er et uddannelsessted omkring den nautiske verden. Hobro fortjener nok et besøg senere der ikke ligger på en søndag hvor der var lidt stille.
Næste overnatning var et lille hyggeligt sted der hedder Høllet. Det er et meget gammelt fiskerleje. Her er et par broer, et par bænke og et toilet. Som en slags klubhus havde de rejst et telt. Kigger man den ene vej går der heste og kører på græs og den anden vej er op i skoven. Her kan man kun gå totalt ned i tempo og bare nyde livet. Dagen efter sejlede vi tæt forbi Stinesminde og videre til Vive Havn.
Her var blæsten lige på så vi tog næste overnatning i Kongsdal Havn. En lille hyggelig havn. Den har især 2 vartegn,- et rigtigt fyrtårn hentet fra Thyborøn og et flot havnelogo lavet på bakken af naturmaterialer lavet i 1992 i anledning af at Dronning Margrethe sejlede ind gennem Mariager Fjord. Til slut havde vi en overnatning i Hadsund Havn - en rigtig fin havn relativ tæt på byen. Kl. 09.00 næste morgen åbnede brovagten broen og turen gik hjem over mod Grenå.
Velkommen til vores hjemmeside
Forberedelserne har været i gang og vi har glædet os længe.
Onsdag aften den 18. sep. sejlede vi fra Middelfart mod Skagen( 160 sømil forude). Der var lidt vind så vi beslutter at gå ind i Hou Havn syd for at sove i 4 timer. Derfra går det videre nordpå. I Grenå går vi ind for at tanke. Vinden er stadig hård og da vi stikker stævnen ovenfor Djursland får vi rigtig klø i bølgerne. Det er for dumt at knokle rundt i dem så vi ligger ind i Bønnerup omkring middag. Her hygger vi os og tager også en overnatning for så næste morgen at sejle ud af havnen kl.05.30 hvor vinden har lagt sig lidt. Ca kl. 12.00 stævner vi ind i Skagen havn. Dejligt at være fremme og møde de andre dejlige nørder for det er vi vist alle sammen. Der er tilmeldt 94 både i alt.
Tunmærkningsprojekt 2021
De 3 første dage var det fantastik vejr med næsten ingen vind. Vi havde assistance af Pouls fætre Peter og Jens. Vi fik ingen tun, men så de 3 dage i alt 11 tun springe. Det bliver vi aldrig mætte af. Mandag havde vi i Tunprojektet besøg af H.K.H. Kronpris Frederik og Fiskeriminister Rasmus Prehn. De blev sejlet ud til området i en redningsbåd. De blev sat over på 2 både hvor de var heldig at opleve en fight på den ene. Ellers var de ombord på mærkebåden, hvor de dygtige folk fra DTU Silkeborg forklarede om mærkningsprojektet, og de var heldige at opleve 2 mærkninger. Den sidste tun havde kort lidt udfordringer med at finde balancen. Efter aftale sprang Kronprinsen i vandet for at hjælpe den til at blive rejst op igen, hvorefter den upåvirket susede afsted igen. Vores gæster fik helt klart en god oplevelse.
På 4. dagen fik vi kun en halv dag på grund af vind igen. I dag er det fredag og vi har lagt i havn siden den halve dag pga kraftig blæst. Umiddelbart kan vi vist først håbe på at komme ud tirsdag eller onsdag igen. Status på projektet er lige nu at vi har mærket 41 tun. Den største er 284 cm lang.
Velkommen til vores hjemmeside
Vi leger turister i Skagen og hygger os i båden og i klubhuset med dem der pt er tilbage. I går besøgte vi Museet Maskinrummet som er en udstilling af gamle motorer, knallerter og andet gammelt maritimt udstyr. Vi fik en hyggelig snak med en af folkene. Generelt oplever vi de lokale dejligt imødekommende og mega service mindet
forsættelse...
Velkommen til vores hjemmeside
Fredag er det ferie,og vi drager mod Middelfart hurtigst muligt. Slapper af fredag aften. Lørdag sejler vi først om til marinaen for at tanke. Sydover går det forbi Brandsø, igennem Årøsund.Den havn og ø må vi besøge en anden gang. Ifølge Google er der på øen vingård, julekirke og badehotel. Der bor 146 personer på øen.
Vi ser som altid i Lillebælt mange marsvin og det er lige fascinerende hver gang. Vejret er fantastisk og motoren får lov at arbejde ved ca 20 knop. Vi når Als og går ned gennem sundet, drejer til styrbord ned mod Sønderborg. 39 sømil senere ligger vi med bagbords side nedenfor det store imponerende Alsik Spa og Hotel. En gåtur lige op langs hotellet og videre op langs kollegiet kommer man lige op på gågaden. Kan så tage gågaden hele vejen ned for så at ende nede ved havnen igen over for Sønderborg Slot som er et besøg værd. Et must spisested at prøve er Torvehallen ved siden af broen. Det er god mad og lokalerne er en oplevelse værd. Vi fik Sønderborgs bedste stenovnspizza. Pga vejret havde vi 2 overnatninger i Sønderborg. Videre gik det nu mod Marstal ( 29 sømil ) Et fint sted med mange gæstepladser. Hyggeligt er det at gå i de gamle gader med de meget gamle huse. Søfartmuseet er et besøg værd. I dag er det tirsdag og vi er startet ud mod Svendborg. En flot tur i øhavet. På en af øerne var der mange hundrede svaner. På Birkø boede der i 2019 kun 8 personer. På Drejø bor der 69 personer. Skarø har ca 30 personer. Skarø er bla kendt for deres is, der sælges over hele verden. 18 sømil senere ligger vi ved broen i Svendborg Havn. En flot og hyggelig havn og by. På en gåtur rundt i havnen fandt vi på Frederiksø et sted med navnet " kammerateriet" Et fedt sted hvor man i noget af det gamle værft har et serveringssted der også bliver brugt til musikarrangementer. Vi købte 2 glas hvidvin og sad og nød indtrykkene. Hende i baren fortalte at der lige den dag var offentlig gjort en ny øl. Alle øllene bliver kaldt op efter de arbejdere der har været på værftet I sin tid. Denne hedder Brætkongen hvilket kom af at han prøvede at undvige at lave noget og derfor sad meget på toilettet. Sjovt med lokale historier.
Til middag onsdag 16 sømil senere lagde vi til i Fåborg inde i den gamle bynære del af havnen. Et mega hyggeligt sted. 3 steder kan man købe overnatningskort som også skal bruges til både strøm og vand på havnen. På havnen findes et fint havnebad. Fåborg Røgeri med lækre fisketing og is. Den sidste nyhed af is er en "klokketårnet" som består af 2 flødeboller, 3 kugler, soft ice, guf, chocolade overtræk + der oveni sættes en lille soft ice m drys. Det ser helt vildt ud,- vi blev helt mæt af bare at kigge på skiltet.
Mega hyggelig by med mange gamle flotte bygninger og mange butikker. En af de mere specielle var butikken Fåborg design, hvor flere kunsthåndværkere og designere deltes om en butik. Vildt facinerende at gå rundt og se hvor skævt og anderledes de tænker.
Uge 25 2021 i det sydfynske øhav
Forsættelse nedenunder .....
Velkommen til vores hjemmeside
Om eftermiddagen oplevede vi en tradition i Fåborg der går ud på at alle byens studenter kommer i bus til det gamle torv hvor de danser Lancier. En flot lokal ting.
Hver onsdag aften i sommermånederne er der levende musik og veteranbiludstilling bag røgeriet i havnen. Den fik også lige med.
I dag er det torsdag og vi drager mod Aarøsund (25 sømil). På vejen kommer vi forbi Lyø,- vi har været der der tidligere og det kan anbefales at gå en tur på øen.
Specielt den runde kirkegård og den meget lille købmand er turen værd. Den rummer 81 indbyggere. Aarøsund er en havn med meget ro, fine forhold men ingen handelsmuligheder.
Dagen efter sejlede vi hjem mod Middelfart. På vejen slog vi et slag ind omkring Hjelsminde hvor vi spiste frokost. Stille og roligt gik det så igen mod Middelfart.
En rigtig god tur med mange oplevelser og afslapning.
Forsættelse ...
Det blev til 160 sømil
På tunmærkningsprojekt i Skagen 2020
Vi har glædet os længe, brugt mange penge og forberedt os i mange timer. Stuen har mest af alt lignet julemandens værksted. Onsdag uge 34 efter arbejde sejlede vi fra Struer og ca kl 22.30 lagde vi til for en overnatning i Aalborg havn. Vækkeuret ringede kl 04.00 og så gik det videre mod Skagen. Vejret var fornuftigt så det gik stabilt med ca 20 knob op langs kysten. Torsdag ca 10.30 stævnede vi ind i Skagen Sejlklub's havn. ( 130 sømil tilbagelagt )
Dejligt at se de andre fiske nørder. DTU tunmærkningsprojekt var skudt igang.
Vores udfordring er nu vejret..
I dag er det tirsdag den 25. august og vi har ikke været ude at fiske endnu. Æv
Der har i dag været kontrol af båd, sikkerhedsudstyr og fiskegrej, så nu er vi endnu mere klar.
Lige nu ser det ud til at vi kommer ud på torsdag og fredag.
Torsdag blev 1. fiskedag. Bjarne og Emil var gaster på Havbassen. Efter vi havde sat grej talte vi om at nu var vi klar til et hug, og så kom det . Hold da op den var stærk.
Bedst som man tror man har fået lidt line ind, så laver den uden det store besvær udløb igen og igen. For at gøre fighten kortest mulig skiftede vi flere gange så den ikke mærkede, at vi var trætte. Følelserne var helt uden på tøjet på os alle. Vi var både rørte og spændte. Flere gange sejlede vi så den ikke kunne komme under båden.
Det var godt teamwork, og efter 1 time havde vi tunen i snor lidt efter båden. Det gøres for at den får iltet gællerne. Den blev tydeligvis frisk af det igen.
Mærkebåden kom op på siden af os for at mærke den. Den målte 265 cm og vejede godt 300 kg. Det var en hel fantastisk oplevelse.
Næste gast var Ole i 3 dage. Det var rigtig hyggeligt og vejret viste sig fra sin gode side. Torsdag var gasterne Jens og Mathias. De skulle have været med de dage i starten hvor det blæste, så det var dejligt de også lige havde mod på det for 1 dag.
Alle dage var præget af godt teamwork, og godt humør ombord på Havbassen.
Dejligt at være med i DTU´s tunmærkningsprojekt.
Det blev til 555 sømil.
Starten gik fra Struer lørdag formiddag mod Nykøbing Mors. En tur på 22 sømil. Det er altid en hyggelig havn at være i. Der var ikke mange gæstesejlere denne gang, nok pga vejrudsigten for weekenden. Søndag formiddag gik turen videre mod livø, - et sted vi ikke har været før. En tur på 14 sømil .Det var sol fra en skyfri himmel. Livø er en lille bitte ø med kun 7 fastboende hvoraf 3 arbejder for naturstyrelsen. Der må ikke være biler på øen og det er forbudt at tage sine kæledyr med derover.
( kopi starter)
I 1911 overtog “De Kellerske Anstalter” øen. Den blev et sted, hvor udviklingshæmmede og ofte kriminelle mænd blev holdt fanget. Som regel kunne de dog bevæge sig frit rundt på øen, hvor de deltog i arbejdet med at passe landbrug, skovbrug, gartneri, mejeri og forskellige værksteder. På trods af de forholdsvis frie forhold sammenlignet med anden institutionsanbringelse forsøgte flere af de anbragte at flygte, hvilket oftest havde en uheldig udgang.
I institutionstiden havde Livø op til 200 beboere, hvoraf halvdelen var “alumner”, og den anden halvdel bestod af ansatte og deres familier. De hvide huse med de røde tage, som man i dag kan se på øen, stammer fra “Keller-tiden”.
I 1971 foregik Livø-aktionen. 25 mennesker sejlede med nogle dyr til øen med det mål at skabe et produktionskollektiv. Det gik ikke. I stedet lavede man noget lignende uden for Løgstør. Da alt var høstet i november flyttede kollektivisterne hjem til København igen. ( kopi slut )
I dag besøgte vi den lokale købmand der også fungerer som cafe, net cafe og feriecenter. De store gamle bygninger bliver nu lejet ud. Vi var inde i gamle stalde og se fine franske låse på bjælkerne. Der findes flere vandreruter rundt på øen til seværdigheder af forskellig slags. Den længste tager vist 5 timer.
Livø er bestemt et sted der er værd at besøge.
Næste morgen gik turen til Løgstør. En tur på 8 sømil. Det blæste op så det blev lidt en vibbetur,- alle løse genstande skulle i skuffen. Vi ankom allerede kl 9.30 så det var ikke slemt for os. Senere på dagen så folk helt skæve ud i hovedet efter en rusketur i Løgstør Bredning. Det hylede hele dagen i masterne. Vi fik fint besøg af Poul's søster og hendes mand til frokost. Vi fik 4 lækre store stjerneskud fra Kulhuset. En hyggelig eftermiddag. Næste morgen efter lidt indkøb går turen tværs over Løgstør Bredning til Ejerslev Havn. En lille utrolig hyggelig havn. En tur på 11,5 sømil.
Ejerslev Havn er en af Mors' flotteste naturhavne. Havnen er hjemsted for en række lokale fiskere, der herfra sejler ud efter bl.a. sild, ål og hummere.
Havnen blev anlagt i 1911-1914 som udskibningshavn for molerindustrien. Havnen var aktiv frem til 1971.
Netop den molerindustri har skabt nogle store udgravninger hvor der bla er en ferskvandssø med en vandrerute på 1,2 km rundt. Ud over landskabets kontur var der fine vilde roser at glæde både næsen og øjnene med. Egentlig havde vi købt Frankfurter til at grille men blev hurtigt enig om i stedet at støtte det lille lokale sted i havnen. Det var jo Sct. Hans aften. Det blev uden bål men en fantastisk aften hvor Limfjorden viste sig fra sin smukkeste side.
Nu til morgen var målet Almtoft havn. (6 sømil) vejret er stadig utrolig flot, - meget mere end vi havde turdet håbe på.
Lige nu skal man være meget varsom i indsejlingen da de er ved at lave noget om. Vi blev lige en anelse forskrækket over de mange pæle lige inden for indsejlingen. Vi droppede det og sejlede hurtigt videre mod Thisted (8,7 sømil) Her ligger vi nu med hvidvin i glasene og nyder livet i havnen, og det blev også lige til en hurtig tur op ad gågaden.
Næste morgen lavede vi blot kaffe og hentede rundstykker og sejlede så mens vi spiste rundstykker. En utrolig flot tur ned gennem sundet mod Doverodde. Vi kiggede forgæves efter delfinerne men så ingen. Doverodde er en lille hyggelig havn. Selvom vi betaler overnatning med mobilepay virker det mere nærværende når havnefogeden lige går en runde på broen sidst på dagen.
Dejligt at se at der er kommet gang i Købsmandsgården igen.
I 1876 blev købmand Hundahl eneejer af Doverodde Købmandsgård. Flere gange om ugen kom der dampskibe til anlægsbroen, der blev bygget i 1866. Der udførtes korn, svin,smør og kreaturer og der blev blandt andet indført tømmer fra Norge.
Desuden har Statens Museum for Kunst i 2019 åbnet sin første filial uden for København i Pakhuset og tårnet. I museets åbningstid er cafeen og butikken åben. Vi købte billet og så først udstillingen i pakhuset. Vi fik udleveret høretelefoner så vi kunne høre noget om udstillingen undervejs. Bagefter tog vi elevatoren op på toppen af siloen. Fabelagtig udsigt. På vej nedad i tårnet så vi på 2. og 3. etage en udstilling omkring Thy lejren og deres ideer med det.
Næste morgen med kaffen i hånden sejlede vi videre hjem mod Struer. Undervejs lagde vi til ved bøje ud for Venø. Her badede vi og spiste frokost. Vandet var 21,5 grader varmt, så da først maveskinnet var kommet i var det dejligt opfriskende.
Ca kl 16.00 lørdag var vi tilbage i Struer havn. En mega hyggelig ferie med fantastisk godt vejr næsten alle dage. Hvor har vi mange fine og forskellige steder her i Danmark. Vi har sejlet 106 sømil og taget hver dag som en ny oplevelse.
Uge 26 på Limfjorden 2020
Projekt mærkning af tun 2019
Så er vi vel ankommet til Skagen i dag torsdag kl. 10.00
Sejlede fra Struer tirsdag aften kl. 20.00. Tog en overnatning i Glyngøre. Sejlede videre næste dag til Aasså. En hyggelig lille havn ,- vi hoppede lige ind i et veterantræf med mange fine gamle biler. På ladet af en veteran lastbil stillede et lille lokalt band sig op og spillede lidt musik. Hyggeligt. I dag sejlede vi så direkte til Skagen. Der var lidt rul i bølgerne, men det gik fint. En tur på 130 sømil.
Lørdag fik vi en kvart fiskedag. Det vippede meget så alle løse genstande som termokande, vandflasker,kopper og meget andet blev samlet i håndvasken så de ikke kunne løbe nogen steder. Vi ligger med siden til når vi fisker, derfor vipper det meget fra side til side. Alligevel var det dejligt lige at komme på vandet. Flåden består af 75 både og der blev mærket 3 tun den dag med den største på ca 260cm.
I dag søndag er det super vejr. Vi har fornøjelsen af at der mønster 2 gaster på båden.
( Jens og Mathias ) som skal være med de næste 3 dage. Det blev en flot dag hvor vi så en masse tun springe omkring båden. Der var dog ingen der bed på vores agn. Æv.
Vi fik mærket 17 tun den dag, hvilket er super. Størrelser på dem er mellem 231 - 262 cm. Hyggeligt at have besøg af Jens og Mathias der hjalp godt til på båden.
Formålet med mærkningen er at så hurtigt og skånsomt så muligt at fange tunen, hvorefter man videregiver tunen som stadig er i vandet til mærkebåden. Her trækkes tunen op på et underlag. Her bliver den hurtigt mærket med en sender som udløser om 12 måneder. Der tages en blodprøve og skelprøve. Mens den kortvarigt ligger der får den via en slange i munden vand gennem gællerne så den hele tiden er frisk. Herefter glider den bagud og svømmer videre. På den måde kan man finde ud af tunens færden og dermed være med til at passe på dem. Ud over mærkningen skriver vi waypoints ned for forskellige observationer og de sendes til DTU folkene.
I dag mandag starter vi ud kl 07.00 fra havnen. Igen en begivenhedsrig dag derude selvom de ikke bed på vores agn. Denne dag blev der mærket 8 tun.
Nu tirsdag 27. August troede vi at nu skulle det være i dag vi skulle have hug. En rigtig fin dag med mange oplevelser derude. Kun 30 meter fra båden sprang en mega stor tun helt ud af vandet i sin jagt på småfisk. Det er så flot at se og selvom vi jo ikke kan nå at filme det brænder det sig fast på nethinden for evigt og man bliver glad i låget af at se det. Der blev kun mærket 4 tun den dag og desværre ingen i Havbassen. Vi er så mega klar til når det sker.
Onsdag er der lidt flere bølger på men ellers en fin dag. Der blev mærket 6 tun.
Desværre gik der noget galt med mærkebåden så den skal nu på værft til reparation
Derfor ligger vi nu alle i havn og dels venter på en ny mærkebåd og vejret skal også lige være med os. Lige nu håber vi på at komme ud søndag eller mandag. I mens hygger vi os i Skagen som er en rigtig fin og hyggelig by. Det er ikke noget problem at få dagene til at gå på land.
Fredag lige efter arbejde gik det af sted fra Struer i fantastisk vejr. Kl. 23.00 nåede vi Løgstør. Vejrudsigten mht vind gjorde at vi stod op kl.05.00 og drog afsted mod Hals i en imponerende solopgangs skær, mens vi fik morgenmad under sejladsen. Efter tankning var vi på plads i Hals Havn til middag. Det blæser 7- 10 sek m så vi lægger lidt stand by lige nu. Hals er en fin havn hvor rigtig mange både kommer forbi. Mange fine restauranter og musik på havnen. Vi er dog kommet til at ligge inde i et hjørne og var derfor afhængig af at tysk par sejlede ud inden det blev vores tur.
Starten gik mod Læsø ca kl. 10.00 . Spændt på hvor mange dønninger der var fra i går. Jeg nappede lige en søsygepille for en sikkerheds skyld, men det var ikke nødvendigt. Det viste sig at være rigtig fin vand. Ud for Østerby havn på Læsø bestemte vi os for at fortsætte, når nu vejret var til det. Det blev til i alt 64 sømil inden vi så lægger til i Hønø Klåva i Sverige .
Med den svenske havneguide bog havde vi godt styr på hvordan havnen ser ud inden vi kommer ind i havnen. Vi køber en plads for en nat og går undersøgende rundt på området.
Mange fine spisesteder og cafe'r . På et sted der hedder Franses hører vi med et halv øre på kajen at nogle musikere som ikke kendte hinanden har sat sig sammen for en time siden og har fået lov at underholde på stedet i 2,5 time den aften. Vi kaster os ind på 2 barstole da de bliver ledige og køber 2 øl (pris 75,- pr stk) og ser hvad der skal ske. 5 unge mennesker har dannet gruppen Pulver taget ud fra et skilt på en pulverslukker inde i huset. De var glade og voldsomt dygtige. Spillede på trommer, keyboard, bas, el guitar, guitar og synge kunne de osse.
Havbassen på tur i den svenske skærgård 2018
Alt fra gl numre, som vi alle uanset land kunne genkende eller kunne synge med på, til gl folkeviser. Det samlede mange mennesker både inde på stedet og ude på kajen.
Lidt høje oven på succesen lavede en af deres kammerater en Facebook side på stedet og så udfordrede de os på, at når de fik 50 likes ville gruppen springe i havnen. Alle vi tilskuer fandt telefonen frem, og vupti måtte de en tur i havnen, og så op og spille igen.
Personalet på stedet udfordrede os så på, at hvis gruppen fik 75 likes ville de hoppe med gruppen i havnen. Inden længe nåede vi det, og de måtte afsted. Rigtige dygtige mennesker der spillede god musik, utrolige spontane og god stemning blandt publikum. Et af de øjeblikke vi bare må gribe når muligheden er der uanset hvad vi ellers havde tænkt
Næste morgen gik det mod Marstrand. En kæmpe havn med 230 gæstepladser. En havn med meget trafik. En sand bådudstilling at sidde i båden og se hvad der sejler forbi. Lidt kultur blev det også til. Vi gik en tur til den store gl fæstning og igennem de hyggelige gl smalle gader.
Mange af de fastboende havde en slags knallert med lad istedet for bil, da gaderne var så smalle. Et sted man må besøge.
Næste havn blev Stenungssund. En havn med 50 gæstepladser lige op til et indkøbscenter med 65 butikker så man kan få sin lyst styret hvad shopping angår, hvis man er til det. En af de få havne med folk, der viser til rette og kommer springende når vi kommer sejlende. Senere gik de rundt for at høre om alt var som det skulle være. I havnen lå vi ved siden af en dansk båd der skulle på værft dagen efter og have skiftet simrering i vandpumpen
Molløsund hed næste havn. Et rigtig hyggeligt sted, hvor man ligger helt inde i den gamle havn i byen. Smart vi var kommet tidlig, for hold da op der kom mange i løbet af dagen og rigtig mange kom forgæves. Også selvom der var flere der lagde 3 eller 4 uden på hinanden. Et rigtigt flot sted med badested ude på klipperne, fungerede også som fin udkigspost. Rigtig mange både kommer bare forbi gennem sundet. Der findes også en lille butik og flere restauranter. Vi fejrede min fødselsdag med at spise på en restaurant for enden af havnen, hvor der også var underholdning med sang af John Collins. Senere sad vi lidt i båden med et par glas vin og nød at se al den aktivitet og alle bådene.
Efter afhentning af morgenbrød og kaffen var lavet sejlede vi ud ca kl 8.30. Vores mål var Bjørholmen. En kort sejltur. I modsætning til i går med alle de både at kigge på, kigger vi her kun på klipper, vand og masser af gæs. Godt for sjælen bare at sidde og kigge her.
Bjørholmen er en havn, hvor man er lidt vindfølsom og må regne med lidt vippe ture.
Om eftermiddagen var vi i vandet. Det frisker op, og så fik vi lige vasket båden rundt i vandkanten med en svamp.
Næste morgen står vi tidligt op og sidder og nyder morgenkaffen mens gæssene kommer på række og søger efter mad ved klippekanten, og fiskehejren står helt stille i sin jagt på en fisk.
Efter morgenmaden sejlede vi en helt fantastisk flot, men kort tur til Skærhamn havn. ( 120 gæstepladser )En livlig trafik var der ned gennem det smalle stræde. En havn med 5 stjerner og godt styr på tingene. De havde også havnefolk der kom forbi når bådene lagde til. Bådene ligger meget tæt og der var ikke meget plads at komme ud og ind på. Når de fleste sejlere er flinke til at hjælpe hinanden , man sejler roligt og har aftalerne på plads på hvad vi gør i givne situationer, så går det fint. Vi har set rigtig mange både hvor de har hunde med, men denne gang lå vi ved siden af en båd hvor de havde 2 kanariefugle i bur med. Det er første gang vi ser det.
Vejrudsigten siger blæst fredag op til 7 sek m øgede til lørdag til 15 sek m.
Vi skal efterhånden sydpå igen, så vi beslutter at tage de 9 sømil til Marstrand nu til morgen.
En flot tur indenskærs hele vejen, - nogle steder meget smalt. Vi regner med at ligge 2 dage her inden vi går videre. Indenaftensmaden har vi taget den lille færge over på øen for at handle ind til en kæmpe rejemad. De koster 225,- kr pr stk oppe på den nærmeste lille restaurant. Det blev derfor en blanding af nærighed, og det at have et projekt at lave mens det blæser og vi skal ligge i havn. De blev rigtig fine, store og smagte super godt.
Det er mandag i dag ( Poul s fødselsdag ). Efter morgenmaden var det afgang mod vores udgangspunkt Hønø Klåva. Undervejs kom vi forbi Bjørkøen hvor der dagen før var brand på øen. En sejler i nød havde affyret en nødraket, som så landede på øen og startede en brand. Ingen personer kom til skade men det kostede et hus og noget garageanlæg. Vi så ikke noget, men kunne lugte røglugten da vi sejlede forbi.
Nu lægger vi i havnen, og som vores nabo ligger en sejlbåd som også har hjemhavn i Struer. Vi kigger vejrudsigter og har foreløbig bestemt at sejle mod Danmark kl. 05.00 i morgen tidlig.
Kl 0430 ringede vækkeuret, og efter Poul havde lavet kaffe var vi klar. I starten var der lidt gl
dønninger fra dagen før men ret hurtigt faldt de. Det var en flot sejlads, hvor vi fra agter så solen stå op af havet. Et fantastisk syn. Ca 3 sømil uden for skærgården så vi en gruppe bonitoer ( små tun ) der jagede i overfladen. Senere på dagen så vi flere grupper af marsvin. Det gælder om at holde udkig til alle sider hele tiden for at få disse super oplevelser med. Efter 35 sømil lagde vi ca kl 10.00 ind til Østerby havn på Læsø. Her har vi aldrig været før. Vi lejede en el-bil i havnen og udforskede øen. Vi spiste frokost i Vesterby havn, så et hus hvor taget var lavet af ålegræs, så Læsø kirke, besøgte et tang værksted hvor vi købte tang marmelade og tang sennep og til sidst besøgte vi klitterne ude ved Gl Østerby.
Selvom det er sidst på ferien blev havnen totalt fyldt op med både i løbet af eftermiddagen og aftenen.
I dag er det onsdag,og det skal blæse 8 -9 m/sek efter vejrudsigten og vi bliver liggende til i morgen. Men ........Kl 13.00 kigger vi vejrudsigt igen og lige nu blæser det kun 5 m/sek og den fremadrettede vejrudsigt siger mere blæst og regn sidst på ugen. Hurtigt beslutter vi at sejle mod Hals, da tiden ellers kan blive knap de sidste dage. Fredag siger vejrudsigten 20 sek meter og så vil vi gerne være nået til Struer inden.
Sejladsen gik godt. Efter 35 sømil ca kl 17.00 sejler vi forbi Hals, og det går så godt at vi beslutter at forsætte til Nibe Havn. Jeg synes Nibe havn var noget kedelig.
Da motoren slukkes har vi sejlet 72 sømil den dag. Vi er enige om at det var den rigtige beslutning at sejle fra Læsø en dag før i respekt af den kommende vejrudsigt med kraftig blæst.
Næste morgen går det videre mod Struer. Da vi mangler 1 time til Struer lyder alarmen pludselig i båden på for høj temperatur på motoren. Vi stivner lige et øjeblik og tænker begge ..åh godt vi er kommet så langt. Det viste sig bare at være en kæmpe mængde ålegræs vi havde sejlet igennem. Motoren kunne derfor ikke få vand nok ind til afkøling. Efter lidt i bakgear gik det normalt fremad igen. Ca 16.30 torsdag ligger vi på vores plads i Struer.
Vi gjorde det sgu, det har været en fed tur og alt i båden har fungeret som det skulle. Den fik et par anerkendende klap.
Det har været en fantastisk naturoplevelse. Vi har taget lidt billeder, men det er svært at få det storslåede med på billederne.
Meget tidlig morgen fredag kom den vind der var varslet. Den var hård og der var gang i havnen. I Løgstør målte de 34 sek meter i stødene. Havbassen fik også lige et par ekstra fortøjninger nede agter, og så red vi stormen trygt og godt af i havnen.
De sidste par dage har vi så ryddet lidt op, gjort rent i båden og hygget os.
Lidt fakta om turen:
Havne vi besøgte var: Løgstør, Hals, Hønø Klåva, Øckerø, Nimbushavnen, Marstrand, Stenungssund, Møllosund, Bjørholmen, Skærhamn, Marstrand, Hønø Klåva, Østerby, Nibe og Struer.
Det blev til 381 sømil/ 511 liter diesel (5.833,- kr.) 49 motortimer
Overnatninger kostede i alt 2.300,- kr.
Turen kan varmt anbefales, selvfølgelig med god respekt af vejrforhold når turen over Kattegat tages.
Havbassen skifter udseende juni 2017
Efter en del år med Havbassen (Silver Eagle Star Cabin 650) med fantastiske gode oplevelser talte vi lidt om næste drøm. Silver båden har været den bedste fiske-, tur- og hyggebåd vi har haft indtil nu. Den har vildt gode sejl egenskaber.
For mange år siden har vi talt om, at skulle båden engang være lidt større så var det en Nimbus båd der stod på ønskesedlen. Tanken var nu mere virkelig, og vi undersøgte markedet. Til sidst endte vi i Ishøj Havn hvor der stod en Nimbus 280 coupe fra 1997. Vi var lidt solgt. Nu måtte Silver båden sælges. Efter en annonce kom 2 søde mennesker og købte båden. Da båden blev hentet måtte vi begge lufte tårekanalerne lidt. Der har været mange gode oplevelser i den. Vi håber de nye ejere også får mange mange gode timer i båden.
Velkommen til vores hjemmeside
Aften i Helsingør Havn
Fokus var nu at komme til Ishøj og prøvesejle Nimbus båden. Vi var solgt. 14 dage efter skulle den hentes og sejles til Struer Havn, hvor vi i mellemtiden havde lejet en plads. Vi lejede en bil på nettet hvilket gav noget bøvl, da firmaet for længst havde opsagt deres aftale men ikke opdateret hjemmesiden. Vi blev henvist til Budget Biludlejning i Århus, som med kort varsel skaffede en bil, og gav os en god behandling. Afsted det gik til Ishøj. Vi var meget spændte, - og glædede os rigtig meget. Lørdag formiddag skulle bilen afleveres i Albertslund. Vi fik klaret de sidste ting med Søren fra Shipcenter.
Endelig kunne vi nu komme afsted mod Struer (ca 230 sømil). En helt speciel fornemmelse at nu var det vores. I respekt af vejret tog vi en overnatning i Helsingør. Kl 10.30 søndag sejlede vi videre mod Anholt som var vores næste mål. Specielt at skulle sejle 8 timer uden at kunne se land.
Der var lidt bølger, men alt forløb godt. Da vi lå uden for Anholt Havn tog vi en vejrudsigt og besluttede pga. vejrudsigten at fortsætte til Hals Havn. Solen gik ned i havet den aften, og det er altid flot. Kl. 23.00 lagde vi til i Havnen. Båden blev klappet med kommentaren " Godt gået, gamle " En god, lang og meget lærerig dag havde det været, og vi faldt hurtigt i søvn den aften.
Efter en god søvn hentede vi billig diesel i en 25 l dunk 4 gange oppe i byen i en indkøbsvogn. Videre gik det senere ind i Limfjorden. Dejligt igen at sejle i et område, hvor der er andet end vand at kigge på. Mange fine havne kom vi forbi. I Nykøbing Mors tankede vi igen, og så tog vi den sidste tur mod Struer. En helt speciel fornemmelse da vi sidst på eftermiddagen mandag for første gang lagde til på vores plads ved broen. Undervejs havde vi lavet en lang liste med ting der skulle gøres i båden. Vi arbejdede på båden og hyggede os i resten af ugen. Om fredagen var vi med til Sct. Hans i Sejlklubben. Lørdag og søndag var vi heldige at få besøg i båden. En rigtig god uge med mange oplevelser.
Livet i Havbassen
Sejltur rundt i Limfjorden( uge 25 2016)
Turen startede ud fra Handbjerg. Et udmærket slæbested i den helt nye havn.
Pga vejrudsigten sejlede vi til Struer med det samme, og her lå vi 2 dage pga vind.En hyggelig by, hvor havnen er under modernisering med nye boliger og Limfjordens Kurbad. I godt vejr sejlede vi senere til Doverodde. En hyggelig lille havn med fine forhold i sejlerstuen. Vi besøgte Doverodde Købmandsgård. Her findes både museum, fotoudstillinger i den gl. kornsilo og en hyggelig restaurant. Her spiste vi en lækker lokal fiske tapas. Doverodde købmandsgård har siden 1847 været en aktiv handelsplads hvor mange skibe lagde til. Et godt samarbejde med de lokale bønder gjorde at de eksporterede deres korn til England, Tyskland og Norge. I bytte fik de tømmer og kolonialvarer. Senere byttede de i stedet gødning og foderstoffer. I 1998 blev det hele restaureret som den står i dag.
Næste dag går turen til Thisted Havn. En stor fin havn helt inde i byen. Fine bade og toiletforhold. Vi talte bla. med en bådbygger fra Hanstholm der var ved at gøre hans båd klar til at han og hans familie om ca. et år vil drage på en sejltur i 12 mdr.
I regnvejr satte vi kursen mod Ejerslev Havn på Mors. Her spiste vi frokost i båden inden vi sejlede videre. Havnen ligger med molers skrænter. Havnen er under udbygning, hvor man sigter med at åbne op til den gamle molers grav bagved havnen. Det vil nærmest være en lagune hvis det lykkes.
Næste stop blev Glyngøre Havn. En ældre havn med en super hyggelig stemning. Vi blev inviteret med til det lokale Sct. Hans bål på stranden og videre til spisning af æbleskiver som er en tradition i havnen. En by med fine velholdte huse. Vi besøgte bla. også Limfjordens Hus til lækker mad.
På hele turen rundt om Mors mødte vi en masse søde lokale mennesker. Vi afsluttede i Handbjerg Havn med helstegt pattegris og koncert med Henning Stærk. En god oplevelse med en masse mennesker i godt humør.Det var en hyggetur hvor vi slet ikke nåede at pakke fiskestænger ud. Jeg kunne godt vende tilbage til Limfjorden igen.
På tur i det sydfynske øhav ( juni 2015 )
Båden er nu sat i vandet i Svenborg havn. Her tager vi den første overnatning. Svenborg er en rigtig hyggelig havn og by. Efter lidt proviantering sejlede vi kl 10.00 mod Marstal havn. En flot tur forbi Strynø, Tåsinge og ned langs Langeland. Vejret er fint, men bag os samler det sammen til regnvejr. Vi sejler ind til Marstal efter 18 sømil. Byen har en stor søfarts historie. Faktisk har byen været vigtigste søfartsby næstefter København. 300 store sejlskibe havde hjemhavn her. I dag er det blevet historie hvilket byens søfarts museum gør meget ud af at skildre. Vi besøgte et marked nede ved havnen der hed Ærø s dag. Et marked hvor alle Ærø s specialiter blev præsenteret. Her var alt lige fra bryllups bod hvor man kunne blive viet,- cafe, bryggeri, loppemarked, gamle amerikaner biler og forskelligt lokalt musik. Til frokost fik vi en Ærø platte med mange forskellige lokale smagsprøver . Man forstår godt hvor vigtigt det egentlig er at man både som turist og lokal handler lokalt. Klokken er nu 17.00 og det regner, - vi hygger i båden.
I dag er det søndag. Efter morgenmaden kigger vi på kort og beslutter os for at sejle til Ærøskøbing. Marstal var fin men vi synes Ærøskøbing er hyggeligere. Det blæser 8-9 sek meter så der lidt bølger på fra nord vest. 12 sømil blev det til. Vi passerer en lille ø med en kæmpe koloni af store hvide svaner. Selv i blæsevejret ser de så flotte ud. Til frokost købte vi ved det lokale røgeri en sild, fiskefrikadeller og færøsk varmrøget laks. Uhmm det var godt. Efter frokost gik vi en længere tur rundt i den gamle by. Det er rigtig hyggeligt og flot. Tankevækkende er det at der er nøgle bokse på mange af de gamle huse, hvilket betyder at det er ældre mennesker med brug for hjemmepleje. Hvad sker der den dag de er væk,- kommer der nye beboere eller bliver det hele bare til sommerhuse og bed and breakfast. Rigtig mange huse har allerede nu et til salg skilt stående. Klokken er nu 21.00 og det blæser stadig en del. Vi har grillet en bøf i grilllskuret og det var godt,- men er alligevel nu trukket ned til varmen i båden. Vi sidder med et glas rødvin og ser det lysner ud over strandhusene. I dag mandag blæser det stadig meget. Vi har gået ture rundt i byen og langs vandet. I går kom der 25 hollandske store flotte både ,- de kalder sig ocean People's . De er på en tur fra Holland, op gennem kielerkanalen, ud i Østersøen med det mål at sejle Fyn rundt og så tilbage af samme vej. En tur på 672 sømil som var nøje planlagt over 28 dage. De er meget omhyggelige,- hver gang de kommer i havn bliver bådene vasket, vinduer og søgelændere bliver pudset. De ligger der så flot.
I dag er det tirsdag. Efter rundstykkerne kiggende vi kort og vejrudsigter. Det blæser en del stadig og vinden skal egentlig tage til i løbet af de næste 2 døgn op til 11 sek meter. Vi ændrer derfor vores plan og sejler tilbage til Svenborg nu. Her ligger vi mere beskyttet og der er flere muligheder hvis vi skal ligge her i flere dage. Flere har tænkt som os , så mange både kommer ind i havnen. Der bliver oprustet med lidt ekstra tovværk og fendere til blæsevejret kommer. Alle de hollandske både jeg beskrev tidligere er nu også kommet til Svenborg . På havnen dumper vi ind til et fint fodbold arrangement i aftensolen med en masse glade unge mennesker. Nede på havnen har man lavet en prøvepark med multibane, lidt kasser med græs, urter og blomster, skater bane og balanceline. Rundt imellem dette har man lavet simple bænke malet med en stærk rød farve. Et godt alternativ til en ellers grå asfalt plads Kl er nu 22.00 og stilheden har sænket sig over havnen. Onsdag var vi rundt i Svenborgs gader først på dagen,- resten af dagen hyggede vi i båden i regnvejret. I dag er det torsdag. Vi har gået en tur ud til de gamle træbåde. Et utrolig flot syn og hold da op hvor må der være meget vedligeholdelse på dem. Lørdag gik turen hjem igen. Det har været en rigtig hyggelig tur hvor vi har set meget forskelligt og gearet ned i tempo
29.07.2014
Er nu kommet hjem fra en fantastisk tur i Norge. Fangede fine fisk og mødte en masse venlige og spændende mennesker i Titran på frøya. Vi havde et fantastisk vejr på hele turen
20.07.2014
Som I ser var en af fangsterne i dag rødfisk ( 4 stk )
De er både flotte og lidt mærkelige at se på. Vi må på nettet for finde en passende opskrift til dem. En utrolig flot dag på vandet. Sidst på dagen hørte vi store " blåss" fra nogle mindre hvaler.
18.07.2014
Vi hygger os ved gæstebroen ved Titran på Frøya
Vi har fået godt med fisk af forskellige arter. Turens største er indtil videre en torsk på 12kg. Det har været gråvejr et par dage men ellers fint vejr med lidt sol På turerne rundt har vi set mange ørne.
15.06.2014
Tur til Norge forberedes.
Starter ved Gaustadbrygga Titran på Frøya
Møn i påsken 2014
Så er havbassen kommet til Møn, jeg har fisket lørdag og det gav 2 laks en på godt 3kg og en fantastisk flot laks på 10,5kg som kæmpede helt vildt med mange tunge udløb.
Desværre kom tågen sidst på formiddagen så resten af dagen blev brugt på bananen men uden held
Næste tur
vi har lige nu planer om en tur til Lillebælt
Spodsbjerg
Turen ( uge 45) til Spodsbjerg Havn med de fine forhold blev kort pga. blæsevejr.
Kom lørdag og kørte hjem søndag igen. Eneste fangst blev en stor fin makrel og et par mindre torsk.
Efterårstur til Vänern i Sverige
Jeg er taget en tur til Vänern (Åmål ) fiskede lørdag og fangede en aborre og tre gedder en ørred på ca 6 kg men med fedtfinne så den måtte ud igen. Derudover fangede jeg tre laks med den største på 59 cm så de må blive lidt større til næste gang.
Søndag D 20-10-13
Åmål i Sverige
Jeg prøvede at tage ud tidligt søndag morgen men måtte tage ind igen pga vinden
Efter at have været i havnen til kl.1030 var vinden taget lidt af igen, så det var tid til at prøve igen. Men vinden var stadig hård så der kunne kun fiskes ret tæt på kysten
Det gav en aborre og 3 gedder og en enkelt laks på 58 cm så den kom tilbage igen
Hvis vinden i morgen kommer fra sydsydøst tager jeg båden op og kører til Sunnanå
Men nu må der drikkes rødvin og måske kommer cognac'en frem fra barskabet
Livet er jo stadig dejligt selv om det blæser og regner
Årets tur til Kroatien
Den 02.09.2013 kom vi hjem fra en god tur til Kroatien
Den 1. uge havde vi besøg af familie hvor vi var turister sammen med dem.
Vi boede alle 3 uger i båden,- det er rigtig hyggeligt.
De sidste 14 dage sejlede vi lidt rundt, cyklede lidt på vores medbragte cykler og fiskede i 4 dage i alt.
Det blev til 2 fantastiske tun på hver godt 50 kg. En stor oplevelse at kæmpe med dem.